Hvordan ser vi de dæmpende signaler

Når vi kommunikerer med hinanden bruger vi især ord, betoning og mimik. Vi bruger også kropssprog, for de fleste uden stor bevidsthed. Heste bruger overvejende kropssprog i deres kommunikation med hinanden. De kommunikerer præcist og læser andre heste ligeså præcist. Og de gør ikke noget tilfældigt. For vores øje kan deres kommunikation virke underspillet og utydelig. Nogle signaler varer under et sekund. Så for at forstå dem er det vigtigt at vide, hvad vi kigger efter, ellers risikerer vi at overse dem.

De dæmpende signaler har til formål at deeskalere konflikt. Derfor er de så vigtige for os at lægge mærke til og reagere på. Hvis vi overhører dem, vil hesten ikke blive mødt i sin opfordring til at deeskalere, og det vi dermed signalerer til den er, at vi ønsker aggression.

Det er altså vores ansvar at holde øje med hvad vores hest signalerer til os. Kigger den væk et øjeblik? Snuser den kort til jorden? Tygger den uden mad i munden? Og betyder det overhovedet noget? Der er ikke noget entydigt svar. Nogle af signalerne har flere betydninger, men jeg vil alligevel prøve at komme med nogle eksempler på dæmpende signaler og de situationer, de optræder i.

Hvis jeg står med min hest på rampen til en trailer, er mit fokus typisk, at hun skal læsses. Jeg vil derfor give hende et signal i grimen til at gå frem. Måske går hun op på rampen med forbenene, og jeg er tilfreds med hendes fremgang. Pludselig kigger hun til siden og virker optaget af noget ude i horisonten. Det vil hurtigt friste mig til at rette hendes hoved mod traileren, og opgaven, igen. Men hvad nu hvis hun ikke blev distraheret, men prøver at fortælle mig noget? Hun er en klog hest (som de alle er). Hun kan sagtens se traileren og opgaven. Måske har hun behov for at trække vejret og få en pause? Der er stor sandsynlighed for, at hun ved at kigge til siden bruger et dæmpende signal.

Jeg er ved at sadle op. Jeg strigler som jeg plejer, min hest er bundet og rolig. Jeg vil lægge sadel på. Den passer, og hesten er veltrænet og forberedt på opgaven. Alligevel fornemmer jeg, at han læner sig væk, når jeg lægger sadlen på. Måske tager han et skridt til siden. Prøver han at undgå sadlen og rideturen? Eller måske var mine bevægelser bare for hurtige for ham, og han bruger et dæmpende signal til at fortælle mig det.

Der er mange, mange flere dæmpende signaler. Nogle er meget tydelige, som fx den unge hests klaprende mund, som typisk ses overfor andre heste i flokken. Nogle er meget kendte og tolkes på et utal af måder, fx det kendte slik og tyg. Det tolkes som alt fra slip af stress til accept af mennesket som lederen. Da stress hæmmer spytproduktionen, og slip af stress stimulerer denne, er det oplagt at tænke, at slik og tyg er relateret til et signal om stress, og det passer derfor ind i beskrivelsen af et dæmpende signal.

Udover de nævnte er andre kendte dæmpende signaler; hesten søger distraktion (fx snuse til jorden), hesten groomer sig selv eller slikker på mennesket, blinken, gab, ”flade” ører (ørerne peger ud til siden), stræk, spisning for at skabe ro og sænket hoved.

Nu kender vi til en masse dæmpende signaler. Det stiller os i den situation, at vi skal vælge, hvad vi vil gøre med vores nye viden. Vi skal overveje, hvad der sker, hvis vi ikke reagerer på vores hests signaler. Og hvorfor er det overhovedet så svært for os at anerkende de dæmpende signaler?

Det ukendte signal

Vi træner for at få hesten til at ”gøre som vi gerne vil”. Men vi vil også gerne være venner med vores hest, og se os selv som dens partner. Så hvordan balancerer vi at træne hesten til, at gøre som vi vil, og samtidig lytte til den? Og hvad betyder det, at vi lytter til vores hest?

Vi er ikke heste. Selvfølgelig er vi ikke det. Men det er alligevel relevant at pointere, fordi der er så meget snak om at kommunikere med kropssprog. Og det gør vi også. Men hvor meget vi end prøver, er vi meget underlegne i vores kropssprog i forhold til hesten. Vi behøver ikke lave store bevægelser for at hesten læser os - for heste kommunikerer i reglen med meget finere signaler, end vi gør. Og ofte bliver meget fokus på kommunikation med kropssprog til en stressfaktor for hesten, fordi den hele tiden prøver at læse alle de signaler, som vi (ubevidst) sender. Signaler, som vi kun viser, fordi vi er så upræcise og underlegne i vores kropssprog. Det vi KAN gøre, er at gøre os umage med at læse hestens kropssprog. Og her bliver det underligt. For en stor del af hestens signaler er stort set ukendte for hestefolk.

Ukendte? Hvordan kan det være? Måske fordi vores fokus har ligget et andet sted? Vores fokus med hensyn til hestens adfærd, har været på hierarki og dominans. Men for et bytte- og flokdyr som hesten er noget af det vigtigste at holde fred med de andre medlemmer af flokken. Derfor er nogle af de vigtigste signaler for hesten (og mange andre flokdyr) de dæmpende signaler.

Dæmpende signaler blev første gang beskrevet af den norske hundetræner og etolog Turid Rugaas i 2005. Hun beskrev, at hunde har over 30 forskellige signaler, som de bruger til at deeskalere konflikt, invitere til leg og kommunikere følelser.

Signalerne har primært disse formål:

- at fortælle, at det individ, der udfører dem, ikke er en trussel

- at fortælle om og forløse stress for den, der udfører dem

- at få modtageren til at slippe stress og aggression

Dæmpende signaler er siden 2005 blevet en anerkendt del af de fleste hundetræneres forståelse af hunde.

Begrebet dukker også oftere og oftere op i forbindelse med heste. Det er dog stadig ukendt for de fleste, og selv blandt dem, der kender til emnet, kan omfanget af hestenes brug af signalerne og antallet af dæmpende signaler overraske.

Dette er første, i en serie på tre blogs hvor jeg sætter fokus på disse, for hesten, essentielle signaler. Læs med i de kommende blogs hvor jeg diskutere hvordan vi kan læse dem, undersøger hvad vi kan bruge viden om dem til i vores træning og hvad der sker, hvis vi overhører eller fejltolker dem.